Et lille ressource eksperiment

Der er ingen tvivl om, at vi med en voksende verdensbefolkning vil se et større og større forbrug af jordens ressourcer, hvis ikke vi ændre den måde vi lever. Det kan betyde, at vi i fremtiden kan komme til at mangle nogen typer ressourcer. Det betyder at vi enten skal lære at tænke i alternativer, lære at undvære ressourcen eller få en mere bæredygtig og genanvendelig anvendelse af vores ressourcer.

Det lille eksperiment jeg, vil fortælle om i denne omgang vedrører det sidste emne og mere specifikt individets ageren. I dette eksempel er individet fiskere og ressourcen er fisk. Fisk er en “vedvarende ressource” forstået på den måde, at hvis vi ikke overfisker, kan vi bibeholde den samme mængde fisk i havende vi kan fiske op. Fiskerne står derfor i et dielemma. På den ene side ønsker den enkelte fisker at fange så mange fisk som overhovedet muligt, men på den anden side, vil en fisker ikke blive arbejdsløs og ønsker derfor at andre fiskere begrænser deres fiskeri for at der ikke bliver en overfiskning.
Dette dielemma kan også sammenlignes med det klassiske “Prisoner’s dielemma” vi kender fra spilteorien.

Prisoner’s dielemma handler kort sagt om to kriminelle der er under forhør. De sidder i hver deres forhørs lokale og har derfor ikke mulighed for at kommunikere. De to fanger har to valgmuligheder, de kan enten vælge at sladre om hinanden eller de kan vælge at forblive stille og ikke sladre. De forskellige udfald kan ses i tabellen herunder:

Fange B
[år I fængsel]samarbejdeikke sladre
Fange Asamarbejde(2,2)(0,5)
ikke sladre(5,0)(1,1)
Prisoner’s dilemma matrix. tabellen hvor mange år i fængsel fange A og B får i fængsel afhængig af hinandens og deres egen ageren.

Som det ses af tabellen, er fangerne påvirkede af både deres egen, men også af deres kompagnons ageren. Fangerne kan undgå fængsel, hvis de selv samarbejde og deres partner ikke sladre. Hvis ingen af dem sladre ender de hver med et år i fængsel.
Hvis de to Fanger havde mulighed for at kommunikere, ville ingen af dem sladre og de ville hver ende med et år i fængsel. Men fordi de ikke kan kommunikere og de ønsker at have så lille en fængselsstraf som muligt ender begge fanger med 2 års fængsel, da risikoen for 5 års fængsel og muligheden for helt at undgå fængsel er bedst for den enkelte. Det punkt, kaldes også “Nash ligevægten” og er det punkt i et spil, hvor hver spiller har foretaget den mest optimale handling ud fra de andre spilleres strategier.
I realiteten er der naturligvis andre faktorer der også spiller ind, sådan som relation til sin partner. Hvis de to kriminelle fx er gift eller nærtbeslægtede, kan de have mere tiltro til at hinanden ikke sladre og dermed ende med ikke at sladre. Det her er derfor kun teori.

Opsætning og regler for spillet
Tilbage til vores fisk, skal vi opsætte reglerne for vores eksperiment.
Spillet består af 3 runder, hvor spillerne fanger fisk. Spillerne må ikke kommunikere under spillet. Efter hver runde fornyes populationen af fisk på baggrund af, hvor mange fisk der er tilbage i puljen. Antallet af fisk kan ikke overstige starts populationen.

I eksperimentet sidder fiskerne placeret i midten af et lokale. I hver side af lokalet findes en fiske dam med fisk, som i dette eksperiment består af blandede chokolader (vigtig info til senere). Der er et først til mølle aspekt, hvor det gælder om først at komme ud til fiskende.
En anden ide ved at have mere end en fiske dam, er at gøre det svære for den enkelte deltager at finde ud af, hvor mange fisk de øvrige fiskere har taget. Ideelt set ville jeg gerne have lave fiske damme, men det var ikke muligt i dette eksperiment.

Definition af variabler variabler:
Q = antallet af fisk i hver runde (i vores eksperiment var Qstart 30)
X = Samlet antal fisk, der bliver fanget (hver deltager må tage 1-3 fisk)
n = Antal deltagere (i dette eksperiment, fandt vi 10 frivillige højskole studerende)
R = Regenererings faktoren (i dette tilfælde 1,5 det betyder der skal to fisk til at kreere en ekstra fisk)

Matematisk kan vi opstille, hvor mange fisk der bliver taget i runde tre (X3) på følgende måde.

X3 må være lig med de fisk der er tilbage, hvis vores fiskere tænker rationelt. Det er fordi der ikke er en runde 4 og fiskerne derfor kan fiske hele populationen uden konsekvens.

Lige som prisoner’s dielemma, er fiskerne uvidende om hinandens beslutninger. og den enkelte fisker har et ønske om at maximere det antal af fisk de selv fanger. Inden vi ser på resultatet af eksperimentet kan vi kigge lidt på best case og worst case.


Round 1Round 2Round 3Total
Best case1 (10)1 (10)3 (30)5 (50)
Worst case3 (30)0 (0)0 (0)3 (30)
Best case og worst case scenarie i eksperimentet for den samlede fisker population

I det bedst tænkelige scenarie, hvis vi skal se på, hvordan fiskerne samlet får flest fisk. Skal hver fisker samle en fisk i runde 1 og 2 og derefter tømme populationen. Ved kun at tage en fisk, er der 20 fisk ved udgangen af runden. da 20*1,5 = 30 vil der være tale om bæredygtigt fiskeri da bestande igen vil blive 30. det giver også mulighed for at fange 3 fisk i runde 3. Det vil give en samlet nytte på 50 fisk og hver fisker vil have 5 fisk.
Selvom dette er det optimale for samtlige fiskere, er det ikke den optimale rute for den enkelte fisker. Optimalt set fra fiskerens synsvinkel vil hver enkelt fisker fanger 3 fisk og håbe på at de øvrige fiskere kun fanger 1 fisk. Er fiskeren hurtig i runde 3 er det muligt for fiskeren at få 3 fisk i hver runde og ende op med 9 fisk, men med den konsekvens, at en eller flere af de øvrige fiskere ender op med mindre end 5 fisk og det samlede antal fisk vil være mindre end 50, da fiskebestanden vil være faldende.
Vælger samtlige fiskere at maximere deres fiskeri, vil det betyde at hele populationen forsvinder i runde 1 og alle fiskere ender med 3 fisk og samlet 30 fisk.

Vi kan simplificere situationen i en tabel på samme måde, som i prisoner’s dielemma.

Fisker A
[Antal fisk]MaksimereSamarbejd
Fisker BMaksimere(3,3)(9,2)
Samarbejde(2,9)(5,5)
Vores eksperiment opsat i en scenarie tabel

Det er simplificeret, fordi dels er der flere muligheder og dels er der flere deltager der komplicere situationen lidt mere. Teorien bør imidlertid være i samme stil, at den enkelte fiskers valg påvirker de øvrige fiskere.

Eksperimentet fejlede, men var alligevel en succes.

Nogen gange når man laver et eksperiment, tager det en uventet drejning. I dette tilfælde havde jeg selv begået en fejl jeg kommer tilbage til om lidt, men først et kig på selve resultaterne.

I figuren her under kan det ses, hvor mange fisk den enkelte fisker fangede.

En sum af X og Q, viser en interessant faktor, nemlig at det ikke var alle fisk der blev fanget i eksperimentet. Dette ses også af fisker 3,4 og 9 som ikke fangede alle fisk.

XQ
runde 11430
runde 21024
runde 31424
totalt/tilbage3814

Lige da eksperimentet var afsluttet, undrede jeg mig over, hvorfor der stadig var chokolade tilbage i de to damme. Her blev det meget klart, at det var en fejl at køre med forskellige typer af chokolade. Jeg havde gemt en smule af hver type chokolade i hver runde og det var tydeligt at to af de 3 slags var helt ryddet, men den sidste type var næsten ikke berørt.
Fiskerne var derfor gået målrettet efter de gode fisk, selvom enkelte fiskere havde taget af den sidste type da det andet var undsluppet (fisker 1, 7 og 8).
Dette blev også illustreret af bevægeligheden i eksperimentet, hvor planen var at fiskere på venstre side af bordet skulle gå til Fisk A, endte det med at fiskerne først løb til den nærmeste Fiske post og derefter til den næste post i håb om at finde den type chokolade de bedst kunne lide. Enkelte deltagere løb ubeslutsomt frem og tilbage, for at vælge den næst bedste løsning, hvis favoritten var taget.

Deltagerne var bekendt med på forhånd, at der var en begrænset mængde af hver type chokolade. Derfor kan konklusionen godt illustrere, at der er en tendens til at den enkelte maksimere sit udbytte. I dette eksperiment, viste det sig bare at det var kvaliteten frem for kvantiteten der vægtede højest i vores eksperiment.

En deltager havde bevist fundet den mest optimale fiske rute (fisker 1) . 3 fiskerene 1, 2 og 9 valgte specifikt ikke at tage ret meget slik for at give de øvrige deltagere større mulighed for at få slik. De er derfor ikke helt faldet ned i teorien til prisoner’s dielemma.

Alt i alt var det et spændende eksperiment at udfører. inspirationen til eksperimentet kom fra en undervisnings gang på min bachelor 5 år siden, hvor vores underviser udsatte os mit hold for et linende eksperiment.

Har du forslag til andre eksperimenter? eller vil du debattere eksperimentet er du meget velkommen til at skrive i kommentar sporet.

B.Steffensen

Leave a Reply

Your email address will not be published.